Velkommen til!
Kollegiets formål:
”Kollegiets formål er at være hjem for unge under uddannelse som
gennem et fælles kollegieliv med kammerater fra forskellige samfundslag
kan nå frem til den samhørighedsfølelse der er en betingelse for en sund
udvikling af demokrati og frisind som var frihedskampens målsætning.
Samtidig skal kollegiet bidrage til at erindringen om Danmarks
frihedskamp bevares i kommende generationer. ”
Historie
I 1946 strømmede anmodninger ind til Frihedsfonden om tilskud til monumenter, mastodonter og mere beskedne inskriptioner til erindring af frihedskampens ofre. Det var blandt andet på tale at opføre et stort mindesmærke på Langelinie.
Forretningsudvalget afviste konsekvent initiativerne, men I fondens fundats nævntes det, at ”Frihedsfonden skulle bidrage til uddannelse for deltagerne i frihedskampen, som under denne har vist særlige evner eller egenskaber, der gør dem fortjent til videre uddannelse, til hvis bekostning deres egne midler ikke rækker”.
Der var derfor ikke langt til tanken om at opføre kollegier
Kollegierne skulle som “levende mindesmærker” bidrage til at minde fremtidige generationer om frihedskampen og den solidaritet og offervilje, der var grundlaget for Frihedskampen. Samtidig skulle de pege fremad som hjælp til fremtidige generationers udviklingsmuligheder.
Ideens ophavsmænd var kontorchef Frederik Rothe, arkitekt Hakon Stephensen og grosserer P.M. Daell.
De ni 4. Maj-Kollegier i Danmark (Frederiksberg, Odense, Marstal, Horsens, Aalborg, Esbjerg, Tønder og Aabenraa) blev delvist opført med støtte fra Frihedsfonden, der fik donationer fra hele landet, og delvist for bidrag indsamlet lokalt i de områder, hvor kollegierne blev opført.
Disse kollegier skulle være for unge af begge køn, der søgte videregående uddannelse i mindst 2 år; altså ikke kun for dem, der søgte akademiske uddannelser.
Kollegiernes formål er ”at være et hjem for unge under uddannelse, som gennem et fælles kollegieliv med kammerater fra forskellige samfundslag kan nå den samhørighedsfølelse, der er en betingelse for en sund udvikling af demokrati og frisind, som var Frihedskampens målsætning”. Man lagde vægt på fællesskab og lav husleje i en tidssvarende bolig.
Kollegieråd for bevarelse og trivsel
4. maj kollegiernes egenart er også fastholdt ved, at der til mange værelser er knyttet navnet på en frihedskæmper eller andre, der bidrog til besættelsestidens illegale arbejde. Den oprindelige tanke var, at kollegierne skulle være gældfrie. Høje omkostninger til vedligehold og uforudsete udgifter medførte imidlertid, at nogle kollegier har måttet søge om hjælp til renovering og vedligeholdelse for at overleve.
I erkendelse af, at det ville være både nyttigt og naturligt at etablere et nært samarbejde kollegierne imellem, blev det i 1951 besluttet at stifte Kollegierådet for 4. Maj-Kollegierne.
Kollegierådet for 4. maj kollegierne blev oprettet af Frihedsfonden. Rådet, der består af 3 repræsentanter fra hvert kollegium, har til opgave at sikre 4. maj kollegiernes fremtid som et levende minde om Danmarks Frihedskamp 1940-45, og i øvrigt at virke for kollegiernes bevarelse og kollegianernes trivsel.
Gennem årene har Kollegierådet vist sin store betydning for samarbejdet mellem de ni 4. Maj-kollegier. Det har været af stor værdi, at 4. Maj-Kollegierne har haft et fælles organ, der har værnet om de tanker og ideer, der står bag disse monumenter for Danmarks frihedskamp.